Hvordan vælger man den rigtige hunderace?

Der findes flere 100 forskellige hunderacer, så hvordan vælger man den rigtige hunderace?
Der er nogle ting hvis du spørger mig, som det er vigtigt at have med i overvejelsesprocessen inden du bringer en hund ind i dit liv. Dette gælder både for en hund eller en hundehvalp.

For det første er det vigtigt at vurdere om man har pengene og tiden til et nyt familiemedlem. Det kræver meget tid især i den første tid, hvor træningen er meget vigtig, hvis du skal få den hund som du drømmer om. Derudover er følgende ting nødvendige at undersøge/forholde sig til:

  • Er der nogen som kan passe din hund hvis du skal noget?
  • Hvor mange timer vil din hund skulle være alene hjemme?
  • Passer en hund ind i dit liv lige nu?
  • Rejser du meget?
  • Arbejder du meget?
  • Vil du gerne bruge hver weekend på at feste, uden at kunne tage din hund med?
  • Hvad gør du hvis din hund bliver syg?
  • Er du klar på de mange nætter uden så meget søvn, og at der vil blive tisset på dit gulv?
  • Vil du ligge den nødvendige tid i træning af din hund?

Hvis du selv vurdere at en hund passer ind i dit liv lige nu, og synes det er en god ide med et nyt familiemedlem, synes jeg at du skal springe ud i det eventyr det er at have en hund.

Hvilken race skal man så vælge?

For min kæreste og mit vedkommende, var det meget vigtigt at vi valgte en hunderace som kan blive en skøn familiehund, men som også kan omstille sig når vi engang skal til at have børn. I den overvejelsesproces snakkede jeg med min dyrlæge, for at høre hende hvilke hunderacer hun tænkte var gode til os.

Vi ville gerne have en hund som:

  • Kunne blive en god familiehund
  • Både kunne være aktiv med leg i haven, lange gåture og løbeture, men som også kunne ligge og slappe af der hjemme om aftenen.
  • Derudover skulle det være en race der kunne omstille sig, når vi får børn engang i fremtiden. (da dette vil blive en anderledes hverdag for en hund, da den skal dele opmærksomheden med en lille baby)
  • Mellem-stor hunderace.

Vi havde selv kigget på Schæferhund, Labrador Retriever og Golden retriever. Efter vi havde undersøgt og læst en masse, var det enten en Labrador eller en Golden retriever der var den rigtige for os. Dette gav vores dyrlæge os 100% ret i, så derfor endte valget på en af de racer.

Når du har valgt racen kommer det sjove og den til tider lidt opgivende fase nemlig hvem skal lave jeres skønne hundhvalp?

Vælge den rigtige avler.

Lige de 2 hunderacer som vi forelskede os i, er desværre også 2 meget populære racer i danmark pt, hvilket vil sige at det er meget svært at finde en hundehvalp.

Jeg skrev til maaaange forskellige, spurgte ind til hvordan forældrene var, snakkede med dem om vores ønsker og hvad vi gerne ville.

Nogle valgte os fra pga vores alder, andre svarede ikke på mine beskeder eller forventede ikke hvalpe. Men pludselig dukkede Tania op på en facebookgruppe, hun forventede hvalpe i november 2020, og de var salgsklare i starten af 2021. Hvalpene ville blive en blanding af Labrador og Golden retriever – Helt perfekt tænkte jeg.

Begge forældre lød også lige som det vi havde søgt, og Tania gav os ret i at hun vil kunne lave en super god hvalp til os.

Vi kom ud og så hvalpene samt moren da hvalpene var 14 dage gamle og Sally(som moren hedder) fik os solgt på, en af hendes hvalpe var det helt rigtige for os.

Hun var den roligste og så skøn en hund og lige som vi ønskede vores skulle blive, senere viste det sig at deres far er på samme måde.

Gode råd til dig:

På denne måde, valgte vi hvor vores hund skulle komme fra. Her er et par gode råd til dig når du skal finde en avler:

  • Hav en god dialog med avler om forældrene, samt hvad jeres ønsker og drømme er til den kommende hvalp
  • Skriv jer på venteliste hvis i finder den rigtige avler.
  • Mød begge forældre hvis dette er muligt
  • Kom ud og mød forældrene og hvalpene et par gange
  • Men vigtigst af alt mærk efter, er mavefornemmelsen rigtig omkring måden de vokser op på de første 8 uge og er de forskellige sundhedspapirer i orden.
hunderace: blanden af labrador/golden retriever.

God jagt efter jeres kommende hund, håber i finder lige den hunderace i drømmer om.