Sit er ofte det første trick, vores hunde lærer. Det er ikke kun sjovt, men også super praktisk i mange situationer! Hvis din hund ikke allerede mestrer “sit,” så er det nu, du kan starte.
Hvad skal du bruge? – Lækre godbidder – Klikker/verbalt signal (“Dygtig!”)
Sådan gør du:
Hold en godbid foran din hund og løft den langsomt over dens hoved. Klik eller sig “Dygtig!” og beløn, når din hund sætter sig ned.
Introducer det verbale signal, fx “SIT,” mens du gentager bevægelsen. Gentag dette trin.
Test din hund ved blot at sige “SIT” uden bevægelse. Klik eller sig “Dygtig!” og beløn, når din hund adlyder.
Tip: Hvis din hund allerede mestrer “sit,” udfordre den til at forblive siddende i længere tid, selv uden at du kigger.
Husk: Sig “SIT” kun én gang for at lære din hund at reagere hurtigt.
Her ser du trin 1, hunden er på vej til at gå ned i et Sit, og får derfor sin positive forstærkning i form af en godbid for dette.
Her ser du en hund der går Sit på verbalt og kropsligt signal.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.