Dæk, er en vigtig øvelse, der hjælper din hund med at finde ro og blive liggende. Perfekt til både træning og hverdagssituationer.

Hvad skal du bruge?
– Lækre godbidder
– Klikker eller verbalt signal som fx “Dygtig!”

Sådan udfører du øvelsen:

  1. Få din hund til at sidde. Hvis din hund ikke kan Sit, så kan du finde et indlæg med denne øvelse her. Når din hund er i Sit, klikker du eller siger “Dygtig!” og belønner. Tag derefter en godbid og før den langsomt ned mod gulvet foran din hunds næse. Hvis din hund bevæger skulderen eller hovedet en smule mod gulvet, klikker du eller siger “Dygtig!” og belønner.
  2. Gentag trin 1, men nu skal din hund gå længere ned mod gulvet for hver gentagelse. Klik og beløn for hvert fremskridt, indtil din hund til sidst ligger helt i Dæk.
  3. Når din hund konsekvent går helt ned i Dæk, tilføjer du det verbale signal “Dæk.” Sig signalet lige før din hund lægger sig, klik, og beløn.
  4. Efterhånden som din hund bliver dygtigere, begynder du at guide mindre med godbidden. Målet er, at din hund kan gå i Dæk både på verbalt signal og med et enkelt kropssignal som fx en flad hånd. Husk at belønne hver gang, din hund udfører øvelsen korrekt.

Husk: Sig kun dit verbale signal én gang for at lære din hund at reagere hurtigt.

Her ser du trin 1, hunden er på vej til at gå ned i et dæk, og får derfor sin positive forstærkning i form af en godbid for dette.
Her ser du en hund der går i dæk på verbalt og kropsligt signal.